Når du
udgiver selv
Bevar rettigheder og ansvar
Hvis du udgiver din musik på dit eget pladeselskab, bevarer du rettighederne til produktionen. Det giver dig, eller bandet i fællesskab, ansvar for opgaver og beslutninger omkring udgivelsen, også for udgifter og indtægter.
Få overordnet rådgivning hos DAF
Du kan få overordnet rådgivning hos DAF, hvis du vælger at udgive din egen musik. Du kan få information om rettighedsklarering, hvordan du får pladen ud i butikkerne, hvilke typer aftalekonstruktioner, der findes, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med markedsføring og promotion osv.
Vi drøfter også gerne dine budgetter og beskriver det overordnede regnestykke vedrørende en udgivelse. DAF kan også hjælpe med mange af de aftaler, der skal indgås i forbindelse med udgivelsen af din musik – eller vi kan svare på spørgsmål, som opstår undervejs.