Ny bestyrelse valgt
i Dansk Artist Forbund
Medlemmerne var samlet til generalforsamlingen i Dansk Artist Forbund onsdag den 15. maj.
På generalforsamlingen gennemgik forperson Sara Indrio årets indsatser, for at styrke arbejdsrammer og -vilkår for artister og musikere.
Forbundets regnskab og principper for forvaltning af rettighedsmidler blev også fremlagt, og undervejs var der en god debat med mange afklarende spørgsmål til forpersonen og bestyrelsen – både omkring det faglige og branchepolitiske arbejde.
På generalforsamlingen var der også valg til forbundets bestyrelse.
De to bestyrelsesmedlemmer Betina Følleslev og Helle Henning blev genvalgt, og Markus Artved valgt som ny suppleant. Markus Artved er musikproducer, multiinstrumentalist og komponist til musikartister, scenekunst og film. Han har også soloprojektet Honey Hideout, hvor han udgiver sine egne, håndspillede sange, der emmer af analog nostalgi.
Tak for en vigtig indsats til Troels Abrahamsen, der forlader forbundets bestyrelse grundet travlhed.
En stor tak skal også lyde til alle de medlemmer, som stillede op til bestyrelses- og suppleantposter.
Bestyrelsen består nu af
• Betina Følleslev
• Brian Risberg Clausen
• Gry Møller Lambertsen
• Helle Henning
• Kajsa Bohlin
• Marianne Lewandowski
• Markus Artved
• Peter Nørgaard
• Troels Skjærbæk
Bestyrelsen konstituerer sig på førstkommende bestyrelsesmøde.
Det meste af forbundets bestyrelse ses på fotoet øverst, dog mangler Gry Lambertsen, Helle Henning, Kajsa Bohlin og Troels Skjærbæk.