Martin Ingleby har arbejdet som hospitalsklovn i 21 år, og er blandt Danmarks første af slagsen. Han fik lysten til arbejdet fra den biografiske film om lægen Patch Adams, som i 1970’erne erfarede, at humor kunne hjælpe syge mennesker. Det fik amerikaneren til at stifte sundhedsorganisationen ”The Gesundheit! Institute”, der anvender leg og latter som en del af behandlingen, og derigennem har udviklet hospitalsklovnen.

”Da jeg så Patch Adams gik alting op i en højere enhed. Jeg elskede at arbejde med børn, jeg dansede, jeg jonglerede, jeg spillede skuespil og musik. Med andre ord havde jeg mange redskaber til at blive hospitalsklovn, jeg skulle bare finde ud af hvordan,” siger Martin Ingleby.

Kort efter mødte han Birgit Bang Mogensen, en af Danmarks tidligste hospitalsklovne, og blev lærling på hendes første klovnehold. Martin Ingleby dimitterede i 2002 som hospitalsklovn, og har lige siden arbejdet med sin røde næse på de hvide gange.

 

Magisk relation gennem improvisation

Selvom Martin Inglebys artistiske færdigheder var en stor drivkraft i at blive hospitalsklovn, betragter han dem blot som en del af værktøjskassen.

”Klovnen er en fantasifuld ven, der får barnets tanker væk fra sin sygdom. Jeg er ikke en del af sygehuset eller familien. Jeg er bare en ven. Derfor er det faktisk lige meget om man kan trylle eller spille musik.”

Martin Ingleby fremhæver den kunstneriske improvisation som et bærende element.

”For mig fungerer det bedst at besøge en stue uden en plan. På den måde ved jeg, at jeg er 100% til stede i nuet, og handler på min intuition i mødet med barnet. Vores fornemmeste opgave er kombinationen af empati og nærvær, og det opnås bedst gennem improvisation.”

I fagsprog kaldes den teknik klovnemetoden. Sammen med klovnefigurenes individuelle karakter danner denne særlige tilgang grundlag for hospitalsklovnens lange virke på danske hospitaler.

”Der opstår magi. Det er intet mindre end magisk, hvordan den røde næse både skaber en unik relation og et frirum til børn i en sårbar situation. Selvfølgelig hjælper det artistiske med at aflede barnet, men det er relationen, der er det bærende,” fastslår Martin Ingleby, som derfor synes, at han har verdens bedste job.

Til spørgsmålet om, hvorvidt arbejdet som hospitalsklovn ikke også er hårdt, har Martin Ingleby et beundringsværdigt princip.

”Det handler om at se glasset halv fyldt og ikke halv tomt. I stedet for at fokusere på, hvor dårligt, at barnet har det, så lægger jeg vægt på, at mit besøg har tilført noget positivt, og jeg har gjort det lidt sjovere at være dem,” svarer Martin Ingleby og forklarer, at han også bruger den tilgang ude på stuerne.

”Jeg finder altid det positive i en situation. Har barnet eksempelvis fået krykker, så taler vi om, hvor seje krykkerne er. Eller hvis en lille pige har brækket hånden, så snakker vi om, hvor flot det er, at hun nu kan lave perler med venstre hånd. Det hjælper på humøret.”

"Jeg finder altid det positive i en situation.
Har barnet eksempelvis fået krykker, så taler vi om, hvor seje krykkerne er."
Marting Ingleby, hospitalsklovn

 

”Det bliver aldrig kedeligt”

Ikke nok med at arbejdet gør en forskel, så er dagene afvekslende og uforudsigelige. Man ved aldrig, hvad der møder en, fortæller Martin Ingleby.

”Vi ved næsten aldrig, hvad vi kommer ind til, når vi banker på en dør. Hvem er barnet, hvad interesserer det sig for, og hvordan har det det i præcis det øjeblik? Ikke to gange er ens.”

Og det er der heller ikke to børn, som er, siger Martin Inglebly. Klovnefiguren stimulerer barnets sanser og fantasi, der i samspil skaber magien på stuerne.

”Et nyt barn betyder en ny unik relation, fordi vi skaber øjeblikket sammen. Derfor er det stadig spændende at arbejde som hospitalsklovn efter 21 år. Det bliver aldrig kedeligt.”

Jobbet som hospitalsklovn er desuden et godt match med virket som artist, fremhæver han.

”Jeg arbejder som klovn på hospitalet i dagtimerne, og derfor har jeg mulighed for at lave andre artistjobs aftenen og i weekenden.”

Danske Hospitalsklovne søger klovnelærlinge cirka en gang om året. Har du lyst til at supplere og udvikle dit kunstneriske virke og samtidig hjælpe syge mennesker – heraf specielt syge børn – gennem humor og latter, er det måske noget for dig. Læs mere her.