Meet the managers
Onsdag 9. april
Kom med når vi laver Q&A og efterfølgende spørgsmålsrunde med fire prominente navne fra branchen den 9. april fra kl 15. til 17.
Bag de fleste store artister står der ofte en manager, der mere eller mindre styrer hele forretningen.
Sammen med nogle af landets dygtigste managers skal vi denne eftermiddag blive klogere på, hvordan manageren arbejder.
Hvordan foregår samarbejdet med en manager? Hvad kan man gøre, hvis man drømmer om at få en manager? Hvad kigger de dygtige managers efter, når de starter et samarbejde op? Hvad kan man selv gøre, hvis man drømmer om at få en manager?
Den 9. april kl. 15 til 17 hos Dansk Artist Forbund, Kbh. K.
The managers:
Josephine Philip er sanger, komponist og performer og aktiv på den danske musikscene i en række forskellige samarbejder. Hun var halvdelen af duoen JaConfetti med Ane Trolle, grundlægger af kvinde-ska-bandet Favelachic, og har skrevet musik og optrådt med Trentemøller og er den ene halvdel af performanceduoen Philip | Schneider.
Josephine driver plade/kunstselskabet Midnight Confessions, hvor hendes første soloalbum, ‘We Get Lost And Found’, udkom i 2022 og derefter har selskabet stået fået en række danske indieudgivelser fra bl.a. Siv Øyunn. Howl Baby Howl og Hannah Schneider.
Hun er desuden radiovært på DR P8 mig sit eget program “Den Blå Time” og uddannet i Music Management fra det Danske Musik Konservatorium.
Birk Storm er manager, musiker, musikskaber, producer og leder af det kreative fællesskab Junobird.
Birk Storm er uddannet trommeslager og har flere udgivelser i eget navn. Han ar arbejdet som sangskriver for en lang række svenskeartister (Miriam Bryant, Death Team, Lova, Ängie mfl) indtil han startede et samarbejde med den danske sanger/sangskriver Nicklas Sahl. Udover at være manager og producer for Nicklas Sahl, arbejder han også med danske navne som PRISMA, samt Laura Ziani og CEVIL.
I 2021 stiftede Birk Storm Junobird som er et kreativt fællesskab, som foruden det kreative arbejde med at skabe musikken, også er både management og label
Thomas Børresen er Manger, A&R, label- og forlagsejer.
Thomas har været en del af managementbranchen i mere end 25 år og arbejder med nogle af de helt store artister og producere på den danske scene, heriblandt Medina, Outlandish, Andreas Odbjerg Drew Sycamore, Ericka Jane, Xander Linnet og Pitchshifters.
Thomas Børresen var også en toneangivelse spiller i teamet omkring Christopher og var med til at breake den danske kunstner både lokalt og i Asien. Han har ligeledes arbejdet med flere producere, herunder Louis Winding & Frederik Nordsø, The Providers, Svenstrup & Vendelboe.
Emilie Pil er kvinden bag FRIDAY management, som bl.a. huser artister som eee gee, Mona Moroni og Kind mod Kind. Med en baggrund som A&R på Sony Music og radiovært på The Voice, har Emilie stor erfaring med den danske musikscene. I februar 2024 stiftede hun det uafhængige pladeselskab ‘Bon appétit!’ sammen med Anders Lohmann og Søren Henriques Ferdinandsen.