Debatindlæg af Sara Indrio, musisk artist og forperson i Dansk Artist Forbund

Set gennem kunstens prisme, handler samfundsdebatten om kunstig intelligens og maskinlæring om jura, men også om ånd, fællesskaber og identitet. Derfor er den også vigtig for både politikere og erhvervsliv at følge. AI værktøjerne åbner for en hastighed i produktionen af kunstnerisk indhold, som gør, at millioner af musiktitler kan udkomme dagligt. Selv et trænet øre vil vanskeligt kunne høre, om der er tale om originaler eller efterligninger, skabt via maskinlæring på baggrund af eksisterende musikalske ideer og udtryk.

Udover at sikre kunstnernes indtægtsgrundlag og ret til egen identitet og udtryk, skal vi spørge os selv, hvordan kvaliteten bliver? Hvad bliver værdien af kunstnerisk indhold, og hvem får råd til den ’ægte’ vare?

 

Sikring af kvalitet og værdi

Musikbranchens store spillere og organisationer kan stå vagt om kunstnernes beskyttelse, og politikerne kan hjælpe. De kan starte med dansk lov, hvor der, efter implementeringen af et vigtigt ophavsret-direktiv fra EU, nu er brug for yderligere justeringer. I USA er AI højt på dagsordenen: Efter en langvarig strejke har parterne på film- og scenekunstområdet landet en aftale, som inkluderer fornævnte beskyttelse. Opbakningen til kunstnerne kom fra faggrupper som sygeplejersker, elektrikere og bygningsarbejdere – og endda præsident Biden selv. Branchen kan forhandle og prissætte musik udført af artister og musikere rimeligt og proportionelt og sikre den rette beskyttelse, men den kan hverken kontrollere markedet eller teknologien.

 

AI – redskab eller erstatning

Som værktøj kan AI føre til ny musik, ny lyd og udtryk, hvis der en kunstner med øre og faglighed til at styre produktionen. Men sætter man en maskine til at lave sound-alikes eller look-alikes udelukkende for at spare udgifter, vil det blive netop det: billige efterligninger. I fremtiden kan musik uden en ophavsm/k og kunstnerisk bearbejdning ligefrem oversvømme verden. Det må vi formode vil ske, hvis vi skal tage Spotify’s direktørs ord for pålydende. Vi risikerer at flertallet ender med efterligningen af efterligningen, fordi de ikke har råd til den ’ægte’ vare eller ikke kan genkende den i mængden. Dermed skaber AI-teknologien et alvorligt demokratisk problem. Måske bør vi allerede nu arbejde for at gøre mødet med menneskeskabt kunst til en menneskeret?

 

Kunstnerne skaber det, der rører os

AI er tilgængeligt og kan bruges af enhver til musikproduktion. I fremtiden kan eksempelvis et reklamebureau gå helt uden om musiker, artist og komponist og i stedet bruge musik lavet af AI. Så længe det er lovligt og transparent, og det oprindelige værk er krediteret og betalt, kan man ikke fortænke dem i det. Men bag den musik, som kan flytte og røre os, og som former fællesskaber, bør det være tydeligt, at der er et menneske med kunstnerisk faglighed og intention. Mennesker har brug for at kunne spejle sig i kunsten, og den identitetsskabelse er yderst vigtig, ikke mindst de for de unge og næste generation af publikum. Det globale samfund risikerer at blive domineret af gratis musiktjenester, soundtracket til livet får vi via billige efterligninger, og identitetsfølelsen spejles i maskingenerede look-alikes. Sat på spidsen.


Globale løsninger for publikum og kunstnere

I det scenarie opstår behovet for beskyttelse. Ikke kun af sangen og værket, men også af kunstnerens identitet. Det er nemlig ikke kun idéerne, men også kunstnerens persona og brand, som AI kan høste, manipulere eller efterligne. Sideløbende med den beskyttelse, har vi brug for en mærkningsordning, så publikum ved, hvornår der er tale om AI-genereret indhold.

Vi skal finde globale løsninger, der ikke giver plads til lokale undtagelser og de danske politikere og kunstnere bør gå i front med stillingtagen og ambitiøse mål. Det kunne være i form af en global menneskeret til egen identitet og gennem et nyt verdensmål, der formulerer alles ret til at møde unik, menneskabt kunst. Dermed rækker problemløsningen udover kunstnerne og ind i samfundet.