YouSee misbruger
vores rettigheder
YouSee bruger danskproduceret indhold som eksempelvis film og serier uden aftale og tilladelse. Det er piratvirksomhed og det vil Dansk Artist Forbund nu stoppe. Forbundet arbejder for et forbud, så YouSee ikke kan vise indholdet. Konsekvensen ved forbud er sort skærm hos danskere med et YouSee-abonnement.
YouSee har siden april ikke haft nogen aftale om at bruge indhold og rettigheder fra vores medlemmer, og der er heller ikke en aftale om betaling. Det vil få markante konsekvenser for Dansk Artist Forbunds medlemmer. Derfor arbejder Dansk Artist Forbund nu for et forbud.
”Når der ikke er nogen aftale om betaling, mister artister, musikere og sangere indtægter til at leve og arbejde for. Pengene er en den del af betalingen for det arbejde, som artister og musikere udfører i tv-programmerne. Både på skærmen eller som dem, der laver musikken til serier og dokumentarprogrammer. Kunstnernes indtægtsnedgang er urimelig og helt uhørt: Lige nu sælger YouSee tv-pakker med danskproduceret indhold, som de ikke har tilladelse til at tilbyde, og der er ingen aftale om betaling til vores medlemmer og alle de andre rettighedshavere, som har andel i produktionerne,” siger Sara Indrio, forperson for Dansk Artist Forbund.
Kunstnere og producenter som Zentropa er nu gået i gang med at få nedlagt forbud mod YouSees ulovlige brug af deres produktioner i tv-pakkerne. Det bakker Dansk Artist Forbund op om.
arbejde for."
Fakta om konflikten
– I over 20 år har YouSee haft aftaler om deres brug af indhold og betalt for ophavsrettigheder i forbindelse med brug af danske og udenlandske film, serier og andet indhold.
– YouSee har nu opsagt alle rettighedsaftaler om indholdet, men de stiller stadig indholdet til rådighed til streaming på deres platform – nu bare uden aftale og tilladelse og herudover uden at betale.
– Producenter og kunstnere som fx artister, musikere, sangere og skuespillere arbejder nu på at nedlægge forbud mod YouSees brug af konkrete produktioner i tv-pakkerne.
Find mere information om sagen here.