Gruppelivs forsikringen dækker aktive medlemmer af Dansk Artist Forbund, der betaler via kontingentet.
Forsikringen giver et kontant beløb på kr. 30.000 til de efterladte, hvis et forsikret medlem af forbundet falder bort indenfor forsikringsperioden.
Forsikringen er gratis og dækker indtil gældende pensionsalder.
Om udbetaling af forsikring
Forsikringssummen bliver udbetalt til de nærmeste pårørende
1. Ægtefælle
2. Samlever – har/har haft barn sammen, venter barn, eller har boet sammen i ægteskabslignende forhold de sidste 2 år
3. Livsarvinger – børn, børnebørn osv., dog ikke stedbørn
4. Arvinger efter testamente
5. Arvinger efter arveloven
Bemærk, hvis du er kommet med i forbundets forsikring før 1. januar 2008 er din samlever ikke “nærmeste pårørende”. Du kan ændre på dette, ved at udfylde og indsende en begunstigelseserklæring.
Skal du bruge forsikringen
Hvis du skal gøre brug af Gruppelivsforsikringen, skal du udfylde anmeldelsen herunder og sende den til forbundets forsikringskoordinator Dorthe Vincentzen på dv@artisten.dk .
Anmeldelse til Gruppelivsforsikring
Når anmeldelsen er modtaget og behandlet hos forsikringsselskabet, kan forsikringssummen udbetales til pårørendes konto efter aftale. Forsikringssummen er ikke skattepligtig.
Betingelser for Gruppelivsforsikring
Få hjælp hos Dansk Artist Forbund
Kontakt forbundets forsikringskoordinator Dorthe Vincentzen – tlf. 33 32 66 77 eller dv@artisten.dk