danish artist association wishes everyone a great summer
danish artist association wishes everyone a great summer
danish artist association wishes everyone a great summer

Grønnere livemusik - hvad skal der til?

Der er mange kræfter der arbejder på grøn omstilling i livemusikken – både i Danmark og internationalt. Men hvor langt er branchen kommet?

Mød nogle af frontløberne og vær med i erfaringsudvekslingen, når Grønnere Musik og Dansk Artist Forbund samler musikere og bands til en eftermiddag om vejen til mere grøn livemusik.

Vi stiller skarpt på hvad spillesteder og festivaler gør for at musikken kan blive mere grøn – og hvordan artister og musikere kan påvirke udviklingen.

Det er gratis at deltage i eventet, og vi byder på godt selskab, samt snacks og drikkevarer.


Internationale musikaktivister

Den internationale miljøgruppe Music Declares Emergency samler artister, musikere og andre professionelle i musikindustrien for at forandre branchen indefra. MDE findes i flere lande og har grønne anbefalinger til både fans og musikere. 

Mød Malene Tofte, der selv arbejder med sceneproduktion og backstageløsninger, og som er med til at bringe MDE til Danmark.

Hvad gør danske spillesteder?

Grønnere Musik fortæller om resultaterne fra en ny undersøgelse om den grønne omstilling på spillesteder og festivaler, som er udarbejdet i samarbejde med Dansk Live og Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling.

Grøn tjekliste til bands og spillesteder

Der bliver også en introduktion til den grønne tjekliste, som er udarbejdet til bands og musikere der gerne vil gøre et spillejob mere grønt. Tjeklisten kan være en hjælp i samtalen med venue eller spillested om en lidt mere grøn adfærd.
Listen er udarbejdet i samarbejde med flere branche-aktører: Dansk Artist Forbund, Danske Agenters Sammenslutning, Dansk Live og Dansk Musiker Forbund

April
17
2024
Time14.30-16.00
Place:Islands Brygges kulturhus