Danske kunstnere
har kombinerede indtægter

Den nye statistik fra Danmark Statistik sætter tal på kunstnernes indtægter og hvordan de fordeler sig.

Kunstnerne er fordelt på typer af indtægt: lønindtægt 40 % – kombinationsindtægt 50 % og pension/offentlig ydelse 10 %.

For de 40 % af kunstnere, der fortrinsvis har lønindtægt, er antallet af indtægtskilder i gennemsnit 6 om året, mens den store gruppe af ’kombinatører’, som udgør 50% af alle kunstnere, har i gennemsnit 8 indtægtskilder om året.

På musikkens områder har 44% af alle musikere kombinationsindtægter og indenfor skuespil og scenekunst er tallet endnu højere, nemlig 59 %.

Arbejdsmarkedet er ikke indrettet til kombinatørindtægter

For de fleste kunstneres vedkommende, består de forskellige indtægtskilder af kombination af indtægter, herunder løn, honorarer, legater, rettighedsvederlag og overskud fra egen virksomhed.

Statistikken dokumenterer dermed den virkelighed som danske musikere og scenekunstnere kender på egen krop, nemlig at have mange forskellige projekter, jobs og engagementer i løbet af et år.

De mange arbejdsrelationer kræver meget af kunstnerne, siger Sara Indrio:

”Det giver vores kulturliv en flot spændvidde, at artister og musikere formår at skabe og arbejde så fleksibelt. De senere år har vi set mange undersøgelser der viser, at alsidigheden har en høj pris for nogle: Kunstnere, der springer fra opgave til opgave, er ekstra udsatte i forhold til trivsel og samfundets sikkerhedsnet har store huller, alene fordi kunstnerne ikke er traditionelle lønmodtagere eller selvstændige i klassisk forstand.”

Kunstnerisk arbejde betaler sig

Opgørelsen dokumenterer også, at musikere og scenekunstnere, der har 75-100 pct. af deres indkomst fra kunstnerisk virke, har en højere indkomst, end dem der kombinerer indtægterne med andet arbejde.

Det er gode nyheder, siger artisternes forperson Sara Indrio:

”Indkomsttallene bekræfter det billede, vi ser i vores faglige rådgivning, nemlig at det specialiserede kunstneriske arbejde, som artister og scenekunstnere præsterer, også øger indtægterne.”

Hvor mange indtægter bliver geninvesteret?

Sara Indrio mener, at det er vigtigt at sætte spot på de ressourcer, som kunstnerne selv bringer ind i kunsten:

”Det er vores erfaring, at der sker meget store geninvesteringer op af kunstnernes egen lomme, både i form af tid og penge. For de fleste freelancere skal indtægterne dække stille perioder i kalenderen, og finansiere nye produktioner. Vi er meget interesserede i at få klarhed om, hvor mange af disse udgifter kunstnerne selv oppebærer. Derfor er også vanskeligt at sammenligne kunstnernes indtægtsniveauer med beskæftigede i andre erhverv.”

Bag gennemsnittet er store forskelle i indkomst

Bag gennemsnitstallene gemmer sig også nogle store forskelle – både på størrelsen af indkomsten, men også hvordan de fordeler sig blandt mænd og kvinder.

Gennemsnitsindkomsten for mandlige kunstnere er, på tværs af kunstområder, højere end for kvindelige kunstnere, ifølge Danmarks Statistik. En mandlig kunstners gennemsnitsindkomst er på 444.000 kr., mens den er 384.000 kr. for kvindelige kunstnere.

Forskellen i gennemsnitsindkomst mellem mandlige og kvindelige kunstnere inden for musik er 19 pct. for dem, der har en kombination af flere indkomstkilder, som væsentligste indkomstkilde, men 8 pct. for dem, hvor løn udgør den væsentligste indkomstkilde.

Indenfor skuespil og scenekunst er forskellen i gennemsnitsindkomst mellem mandlige og kvindelige kunstnere på 11 pct. for dem, der har kombinationsindkomst, og 20 pct. for dem, hvor løn er den primære indkomstkilde.

”Det er meget forstemmende at se disse tal, og det kan kun gå for langsomt med at få ændret på det billede. Selvfølgelig kan der være dybereliggende forklaringer på uligheden, men bundlinjen må være, at vi får lige løn for lige arbejde.”