Workshop om økonomi for musikere og kunstneriske iværksættere
Havner dine indtægter fra musik eller performance på en lønkonto? Eller tjener du penge på kunst og kultur i dit eget firma?
Som musiker og kunstner har du flere muligheder og denne workshop giver overblik over, hvilken ramme, der passer bedst til dit virke og din indtjening.
Workshop torsdag den 28. november kl. 15-18.
På workshoppen møder du Bent Malinowski, revisor i Dansk Artist Forbund, og lærer hvordan du som musiker, kunstner eller kunstner skal forholde dig til indtægter, skat, moms og fradrag.
Arrangementet er lavet af SOUND og Dansk Artist Forbund og henvender sig til alle musikere og kunstneriske iværksættere, uanset om du er lønmodtager, honorarmodtager eller selvstændig.
Arrangementet starter med et oplæg, som bl.a. kommer ind på
- Indtægter som lønmodtager, honorarmodtager og selvstændig
- Vilkår ved eget firma eller interessentskaber
- Krav ifbm. selskab eller forening
- Sikring i a-kasse som selvstændig
- Moms, regnskab og skat
Derefter er der tid til spørgsmål.
Bent Malinowski er revisor med speciale i regnskab og skat for musikere og andre kunstnere. Han kender den sammensatte økonomi som musikere, performere og andre kreative iværksættere har. Bent har stor erfaring, og er en velanskrevet rådgiver i, hvordan man kan indrette sig i den kreative branche.
Praktisk info
Tilmelding: Det gratis at deltage, men der er begrænsede pladser. Hvis du tilmelder dig, og bliver forhindret, så må du meget gerne give os besked på.
Torsdag den 28. november kl. 15-18.
SOUND, Eik Skaløes Plads 1, 1437 København K