At etablere et kompagni med 20 artister er ikke alene et nybrud i dansk cirkushistorie, det er også et enestående samarbejdsprojekt, både fysisk og kunstnerisk.
Copenhagen Collective samler artister med forskellige sprog og baggrund i et arbejdsfællesskab i stor skala. Truppens første forestilling, The Genesis, er udviklet i fællesskab, og handler om fællesskab, og hvor nært forbundne mennesker er med hinanden.

Til at vise hvordan gruppen skal arbejde sammen, har Copenhagen Collective integreret et Code of Conduct, dvs. adfærdskodeks i alle kontrakter. Kodekset har afsæt i værdierne engagement, integritet og diversitet og samarbejde baseret på en fælles passion for at udvikle akrobatikken. Det adresserer også, at man kommunikerer konstruktivt og nysgerrigt, at chikane ikke tolereres og at man arbejder for et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Formålet med retningslinjerne, har været at skabe en flad struktur, og derigennem skabe kunst af høj kvalitet. Det fortæller Søren Flor, der er CEO for JA Circus, der finansierer Copenhagen Collective, og som også titelmæssigt har fungeret som kompagniets leder.

Efter en længere Europa-turne, er kompagniet i gang med at revidere det fælles kodeks, der også bygger på artisternes aktuelle erfaringer.


Inspireret af Netflix

Den første version af kodekset blev udarbejdet af ledelsen, der ifølge Søren Flor havde fokus på at gøre det handlingsorienteret. Hans erfaring med andre kodeks er, at de ofte er værdier på et stykke papir, som folk selv skal fortolke.

”Vi var inspirerede af Netflix’ kodeks, hvor det er tydeligt, hvad der forventes af dig og af os. Det blev, som det blev i første omgang, hvor vi endnu ikke havde arbejdet sammen. Nu reviderer vi kodekset i fællesskab på basis af al den empiri, vi har fået under den første produktion”, fortæller han.

Revideringen vender vi tilbage til, og den er mange af kompagniets artister også optagede af. Flere af dem har arbejdet med lignende kodeks i udlandet, fx i Canada og Australien, men som guetamalansk-amerikanske Bechara Hage Meany pointerer, er fx amerikanske kodeks ”ikke så orienterede mod det kollektive og inkluderende, men mere mod den individuelle performance”. Der kan fx være krav om, at man skal tale engelsk, mens Copenhagen Collective inkluderer bredere sprogligt og kulturelt.

Artist og base-akrobat Bechara Hage Meany peger på diversiteten som det, der gjorde arbejdet unikt for ham, selvom han først skulle finde sig til rette i det: ”Det var af og til udfordrende, at vi talte så mange sprog og havde så forskellige baggrunde, fx kunne alle ikke tale engelsk og artisterne måtte derfor selv oversætte fra spansk, portugisisk og fransk”, nævner han som et konkret eksempel på, hvordan kodeks påvirker det daglige arbejde med sin vægtning af sproglig og kulturel diversitet.

”Det var af og til udfordrende, at vi talte så mange sprog og havde så forskellige baggrunde."
Bechara Hage Meany - artist og base-akrobat

Ikke én rigtig måde at gøre det på

Artisterne fortæller, at kodekset giver en sikkerhed og et fælles ståsted i et nyt kompagni. ”Det giver mig en bedre idé om kompagniets værdier og personlighed, og det hjælper os med at kunne skabe uden at skulle bekymre os om fundamentet for vores arbejde”, siger canadiske Marilou Verschelden, der er middel-base akrobat i Copenhagen Collective.

Australske Shona Morgan er en af kompagniets flyver-akrobater, og hun fremhæver, at hun via kodekset kan se, om hendes og kompagniets værdier er forenelige: ”Hvis de er det, styrker det min lyst til at arbejde med kompagniet og det giver også klare forventninger til den adfærd, som jeg kan forvente i det daglige arbejde.”

Marilou Verschelden peger også på, at et kodeks eliminerer den ineffektivitet og forvirring, der kan opstå, når mange skal arbejde sammen og der ikke er én rigtig måde at gøre det på. Alfred Hall Kriegbaum, der er dansk artist og base-akrobat i truppen, ser også især kodekset slå igennem i de workshops, hvor artisterne har udviklet materiale: ”Det hjalp med at skabe mere balance og lighed artisterne imellem, så det ikke altid er de samme personer, som kommer med forslag og ideer”, fortæller han.

Netop den arbejdsform er central for ledelsens mål med kodekset: Det gælder om at skabe en kultur, hvor man siger ”ja og” til andres ideer, frem for ”man kunne også”.
”At man bygger videre på andres ideer i stedet for at konkurrere om at have den bedste ide”, forklarer Søren Flor.

 

Kodeks fjernede stress

Danske Anna Sofie Fornitz Vording, akrobat og flyer, tager det for givet, at alle kan være åbne og give feedback, men ser også kodekset som en god mulighed for at dykke ned i sine egen værdier, sætte ord på dem og få forståelse for, at andre har det på andre måder: ”Det var et megaintenst og udfordrende projekt, hvor tyve mennesker blev sat ind i en hangar og skulle skabe en forestilling, og selvom vi er drevet af passion og vil det samme, så går vi måske ikke henimod det på samme måde”, uddyber hun.

Bechara Hage Meany peger på, at kodeks var det ekstra arbejde med at afstemme forventninger og inkludere bredere værd: ”Vi lykkedes med at skabe noget smukt, ikke kun showet, men også et kollektiv, der fokuserede på arbejdsmiljøets kvalitet og artisternes velbefindende. Kodekset fjernede meget af den stress, som ofte findes især i forhold til ledelsen”, konkluderer han.

”Det hjalp med at skabe mere balance og lighed artisterne imellem, så det ikke altid er de samme personer, som kommer med forslag og ideer.”
Alfred Hall Kriegbaum

Fællesforståelse af professionalisme

Søren Flor oplever, at de vestlige artister har haft nemmere ved at arbejde med den intention om flad struktur, der ligger i kodekset. ”Jeg vil ikke være boss-boss og det kan de godt håndtere, mens andre kan have mere behov for hierarki. Vi vil gerne fordele ansvar og beslutninger og så stole på, at andre kan løfte det, selvom de gør det på en anden måde, end jeg selv ville have gjort”, forklarer han og uddyber:

”Vi har et mål om et trygt arbejdsrum, hvor man godt kan begå fejl, og her oplever jeg, at man gerne vil tale ud fra et følelsesmæssigt plan og så må andre gerne tage beslutning og ansvar. Det er svært at forstå, hvem der beslutter i en flad struktur, og kollektivet kan heller ikke bestemme alt. Vi spillede fx en udendørsforestilling i Østrig, hvor det var meget varmt og så ønskede nogle af artisterne at aflyse aftenforestillingen, men det går jo ikke, når en kunde har betalt”, slår han fast, idet han samtidig pointerer, at uenigheder som denne har givet gode samtaler om, hvad professionalisme er, som vil afspejle sig i det reviderede kodeks.

”Der har måske været for meget proces for min smag, men det har været vigtigt for nogle. Alle har været bevidste om, at vi har været i gang med at udvikle et helt nyt kompagni med mange nationaliteter, derfor har vi heller ikke arbejdet med sanktioner i den første fase”, siger han, der opfatter kodeks som levende. Han ser frem til at revidere det med de indvundne erfaringer og forventer, at det fremover vil blive gennemgået grundigt med artisterne, mens det i første omgang var op til dem selv at sætte sig ind i retningslinjerne.

 

Hold i værdierne

Artisterne har netop modtaget et spørgeskema, hvor de skal evaluere arbejdet med kodeks og flere af dem skriver også med i udkastet til en revideret Code of Conduct. De har også diskuteret kodeks undervejs, for som Bechara Hage Meany siger: ”Det er nok uundgåeligt at skulle fintune et kodeks ved en så stor førstegangsproduktion med et helt nyt kompagni”. Marilou Verschelden ser det også som meningsfuldt, at ikke alt var besluttet på forhånd: ”Vi vidste ikke, hvordan vi ville arbejde I starten, men nu hvor vi har prøvet forskellige muligheder er vi klar til at lave et mere præcist kodeks”, mener hun.

Alfred Hall Kriegbaum vægter vigtigheden af at have et kodeks i fremtiden, som ”vi kan holde hinanden ansvarlige for”, og udkastet, som artisterne også skriver med på, tegner da også til at blive mere præcist og endog mere handlingsorienteret end det oprindelige med værdier, der afbalancerer ønsket om højt fagligt niveau og sikkerhed med det ligeværdige samarbejde og inklusion af forskelligheder.  En inklusion, Anna Sofie Fornitz Vording nød godt af på en særlig måde, da hun kom til skade tidligt i træningsforløbet:

”Jeg har i den grad nydt godt af de stærke værdier og at der er hold i dem, for det er jo ikke normalt, at man får lov at blive og komme med på tur, når man er skadet. Der er en gavmildhed i ikke at blive fyret, men kunne bidrage på andre måder. Der kan være værdi i at man pludselig kan vise, at man kan noget andet, end det man skulle”, fortæller hun.

"Det hjælper os med at kunne skabe uden at skulle bekymre os om fundamentet for vores arbejde.”
Marilou Verschelden - artist og middel-base akrobat


Om Copenhagen Collective

  • Nystiftet cirkuskompagni, sammensat af artister fra flere europæiske og latinamerikanske lande.
  • Artisterne er castet som enten base- eller topakrobater, og med den intention, at de skal kunne indtage flere forskellige pladser.
  • Se mini-film om kompagniets tilblivelse
  • Kompagniet har base i København og blev stiftet, da flere aktører i Danmark ville skabe et nyt kompagni og havde den nødvendige finansiering til at gøre projektet til virkelighed.
  • Kompagniets start blev finansieret af JA Cirkus.

Tekst af Anne Liisberg.

Foto: Luke Chadwick Jones (indendørs) og Siggi Walter (fra udendørsforestilling på La Strada festival)