For mange er Roskilde Festival et synonym for fire dage med varme dåseøl og rockkoncerter på en pløjemark i Darup, men faktisk har festivalens DNA været bundaktivistisk siden grundlæggelsen i start-70’erne. Særligt i det seneste årti har Roskilde Festival aktivt markeret sig som årlige mærkedage for mødet mellem musik, kunst og aktivisme.

Missionen går på at udvikle og åbne engagerede fællesskaber, der flytter mennesker gennem musik, kunst, bæredygtighed og aktiv deltagelse. Men hvordan balancerer man det som Nordeuropas største musikfestival, når der stadig er lighedstegn mellem feststemning og The Orange Feeling hos mange af festivaldeltagerne?

Dansk Artist Forbund har talt med Signe Brink Wehl, som er kunstfaglig chef hos Roskilde Festivalgruppen, udvide festivalgæsternes horisont og flytte deres holdninger gennem et kurateret program for kunst og aktivisme.

"Musik kan formidle komplekse samfundsproblematikker."
Signe Brink Wehl, kunstfaglig chef hos Roskilde Festivalgruppen

– De to gymnasieelever, som startede festivalen, ønskede at lave et alternativ til det almindelige samfund samlet omkring kunsten og kulturen, indleder Signe Brink Wehl for at påpege, at den aktivistiske tilgang ikke er et nyligt indfald.

– De var inspirerede af Woodstock og Isle of Wight, og hvis de fik overskud, så ville de samle penge til Black Panther-bevægelsen.

Aktivisme og empowerment til den unge generation er nødvendig i disse år, hvor flere og flere oplever en stigende grad af fortvivlelse over samfundets forfatning. Det er den slags lys, som stadig flere har brug for, og det går som fod i hose med Roskilde Festivals værdier.

– Musik kan formidle komplekse samfundsproblematikker, giver Signe Brink Wehl som svar på, når der spørges ind til, hvorfor et festlige pusterum som Roskilde Festival har behov for en mere alvorlig modvægt.

Signe Brink Wehl, kunstfaglig chef hos Roskilde Festivalgruppen, der brænder for at sætte kunstens potentiale i spil og drive originale og forandringsskabende kunstneriske indsatser

– Vi står med en ungdomsgeneration i dag, hvor kriserne hober sig op. Der er klimakrise, der er mental sundhedskrise, og Roskilde peger nu på, at der også vil være en forestillingskrise.

– Og det er jo superkritisk, for hvis ikke vi kan forestille os en bedre fremtid, hvordan skal vi så skabe den? Hvilke spørgsmål skal vi stille for at forestille os en bedre fremtid?

Det sker blandt andet med udgangspunkt i kunstner Lise Haller Baggesens A Space Where Your Voices Can Live. Baggesens installation, en skildring af den skizofrene Caroline Ebbesens indlæggelser på Sankt Hans Hospitalet, er ikke aktivistisk i sin grundform, men den opfordrer til at engagere sig socialt.

Signe Brink Wehl uddyber kurateringen af årets program.

– Vi præsenterer også aktivister. Vi har de unge, sprøde NGO’er, som bringer tidens mest brændende dagsordner frem. Vi tager temaer op som kvindekamp i Iran og sætter fire unge kvindelige klimaforkæmpere fra Uganda, Amazonas, Ecuador på Arena-scenen på højde med musikalske indslag.

-Vi tager dagsordnerne, løfter dem op og cementerer, at de er vigtige. Og så blander vi dem med kunstneriske greb.

Af netop den årsag er valget faldet på UTOPIA som årets tema for Roskilde Festival. Der er brug for nogle best case scenarios og for at tro og håbe på en bedre fremtid.

– Ikke som en sci-fi fantasi, men mere som, hvad er det for nogle fællesskaber, vi ikke vidste, vi havde, forklarer Signe Brink Wehl om årets særlige hovedfokus.

– Hvordan kan vi styrke et netværk herfra, så vi i alle kriserne kan mærke, at vi står sammen i en fælles fremtid? Kan vi måske skubbe kunsten endnu mere på banen? Både i en festivalkontekst, men også i samfundet som helhed.

"Vi tager dagsordnerne, løfter dem op og cementerer, at de er vigtige. Og så blander vi dem med kunstneriske greb."
Signe Brink Wehl, kunstfaglig chef hos Roskilde Festivalgruppen

Af samme grund mener Signe Brink Wehl ikke, at den bekymringsløse festivalstemning er gensidigt udelukkende overfor fordybelsen i kritiske dagsordener på verdensplan.

– Jeg tror, at det vigtigste er ikke at gå alt for didaktisk til værks. Det er ikke alle, der kommer herind, der kommer til at lære. Men det er helt okay. Vi formidler selvfølgelig, men noget af det er også en oplevelse.

– I de første tre dage har vi kørt program derude, og det er primært aktivistisk program, og der er en stor interesse for det. Det, som publikum siger til os, er, at det faktisk er virkelig rart at få en pause, og at de rigtig gerne vil have noget mere seriøst.

– De regner også med, at vi kommer med det. At der er noget andet. At vi lægger et program, de kan engagere sig i, og de kan komme tæt på.

– Jeg tror, at det er en særlig forventning til, at vi ikke giver dem noget, de allerede ved. Om det så er en lidt mindre tilknytning, i forhold til noget kritisk refleksion, eller om det er en sanseligt overvældende oplevelse herude på pladsen, runder den kunstfaglige chef af.

På Roskilde Festival har man i 2023 blandt andet kunne opleve talks, kunst og aktivisme på Re:Act i campingområdet, Flokkr i East City og Food Is Now.