SONA Bootcamp
- optimer din stemme
Tre formiddage med simple stemmeøvelser, samt krops- og åndedrætstræning og til dig, som skal have stemme i form.
Vi gentager sidste års eksklusive sangtræning og tilbyder pladser hos SONA, drevet af nogle af landets mest eftertragtede sang-coaches, Sophie Ziedoy og Nana Fagerberg.
I løbet af tre formiddage sætter bootcampen fokus på krops- og åndedrætstræning og får din stemme klar ved hjælp af enkle stemmeøvelser.
Forløbet henvender sig til dig, der gerne vil:
- optimere din stemme
- komme i form til tour/studie/forestillinger
- afhjælpe stemmeproblemer såsom hæshed, stemmetræthed, højdeproblemer, nasalitet m.m.
- udfolde dit stemmepotentiale
- få et træningsprogram til stemmen
Der indgår ikke sang eller masterclass i forløbet, dette må afprøves i eget regi, efter træningen.
Tid, sted og pris
Bootcampen foregår over tre formiddage den 20., 21. og 22. november, og tidsrummet er fra klokken 9.30-12 alle dage.
Medlemsprisen er 1200 kroner, og prisen for ikke-medlemmer er 3500 kroner.
Søg om at få en af de pladser på forløbet, som Dansk Artist Forbund råder over via linket nederst på siden.
Om underviserne
Sophie Ziedoy og Nana Fagerberg udgør tilsammen den højprofilerede sang coachduo SONA, som siden 2015 har arbejdet med en lang række af landets bedste sangere, som JADA, Mø, Alex Vagas, Anisette, Coco O, Lord Siva, Myrkur, Andreas Odbjerg og mange mange flere.