Mens streamingforbruget er i vækst, har musikkens kunstnere kun minimale indtægter på det indhold, de stiller til rådighed. Kun 0,45 procent af artisterne i Europa kan leve af streamingindtægter, og over 90 procent modtager under 1000 Euro om året for digital brug af deres musik. For at rette op det alvorlige misforhold, foreslår Dansk Artist Forbund bl.a. en ny og direkte betaling fra tjenesterne til musikkens kunstnere.

Den direkte betaling skal være et supplement til den nuværende afregning fra musikselskabet, der er forhandlet via artistens kontrakt og til den betaling, artisten modtager via Koda. Det direkte vederlag skal gøre streaming mere fair for musikkens kunstnere, siger Sara Indrio, forperson i Dansk Artist Forbund

”Det handler om værdien af vores indhold. Ofte har vi selv investeret i at skabe nyt, og det vi får for streamingforbrug, står ikke mål med den investering. Vi har heller ikke mulighed for at påvirke, om indholdet ligger på et dyrt eller et billigt abonnement og dermed er med til at generere indtjening fra andre kilder end abonnenterne. Den direkte betaling kan være med til at kompensere for de forhold,” siger Sara Indrio.


Hvorfor en direkte betaling?

Den meste musik bliver i dag fundet og lyttet via streamingtjenesterne, og alene en tjeneste som Spotify kan tælle over 600 millioner brugere. Selvom streamingtjenester som Spotify, iTunes og Tidal betaler for forbruget via aftaler med selskaberne og forvaltningsorganisationerne, er der store forskelle i, hvor meget de afregner.

Tech giganter som Facebook og TikTok betaler i øjeblikket slet ikke kunstnerne for brug af deres indhold. Session- og studiemusikere har ikke adgang til den betaling fra streaming, som i øjeblikket kommer via label og royalties og/eller via Koda og andre forvaltningsselskaber af ophavsret. Et direkte streamingvederlag vil give musikkens kunstnere en indtægt fra første stream.

”En direkte betaling, der kommer oveni de eksisterende betalingsaftaler, kan være et af flere skridt på vejen til en mere fair streamingøkonomi,” siger Sara Indrio.

”Det handler om værdien af vores indhold. Ofte har vi selv investeret i at skabe nyt, og det vi får for streamingforbrug, står ikke mål med den investering."
Sara Indrio, forperson i Dansk Artist Forbund

Hvorfor en lovfæstet ret og ikke en forhandling?

Så længe de digitale platforme tilbyder brugerne så attraktive services, og efterhånden dominerer det globale marked for musiklytning, har de også magten til at presse musikkens indholdsleverandører, siger artisternes forperson, Sara Indrio:

”Et direkte streamingvederlag løfter den enkeltes rettigheder over i et kollektivt system, som kan sikre en stærkere forhandlingsposition til artister og musikere. Det er en løsning, som går på tværs af de forretningsmodeller, som måtte komme i fremtiden og hvilken tjeneste, der bliver forbrugernes foretrukne. Løsningens infrastruktur til fordeling af pengene er der i forvejen, så det er ikke et forslag, som kræver mange krumspring at implementere.”

En del modstand trods gode erfaringer i udlandet

Nogle europæiske lande har allerede gennemført en ret til et direkte vederlag for streamet musik – der også bliver kalder 3. vederlagsret.
I Spanien har man gode erfaringer med ordningen, som er gennemført for nogle år siden. Men ligesom i Belgien, var der en del startvanskeligheder og modstand, primært fra pladeselskaberne. I Belgien er der både små og store selskaber, som synes, det er en dårlig ide og presser hårdt på for at få det omstødt. Modstandernes holdning er, at en direkte betaling fra streamingtjenesterne vil påvirke den forhandlingssituation, selskaberne står i overfor tjenesterne. Argumentet er, at tjenesterne vil sende regningen videre til selskaberne, og at forslaget strider med EU ret. I UK har en rettighedskommission peget på de samme problematikker.

”Det er vigtigt for os at sige, at når vi bakker op om en direkte betaling, så er det vel at mærke i en version, som ikke tager noget fra det, der allerede tilgår selskaberne og musikskaberne. Ordningen kan tolkes som en mulig løsning på det krav, der ligger i ny EU ret om rimelig og forholdsmæssig betaling til kunstnerne,” siger Sara Indrio.


Streamingforretningen skal kulegraves

Før den eksplosive udvikling i digitalt musikforbrug, var det muligt for artister og musikskabere både at tjene penge for allerede udført kunstnerisk arbejde i form af udgivet materiale, og samtidig bruge en del af indtjeningen fra indspilninger på nye investeringer i nyt indhold.

”I dag er musikøkonomien presset helt over i livemarkedet, på nær for en ret lille del af indholdsskaberne, og det udgør en reel problemstilling for udvikling af nyt indhold, tilgængelighed til markedet og mulighederne for en anstændig betaling for sin musik,” siger Sara Indrio.

Der findes ikke et entydigt svar på, hvorfor betalingen for musikindhold er udhulet i en sådan grad, så kun meget få musikere og artister kan opretholde den bæredygtige balance, der sikrer økonomi til fortsat udvikling af indhold.

Der er behov for mere viden og samarbejde for at sikre musikkens værdi og transparens, siger artisternes forperson Sara Indrio. Hun ønsker mere transparens omkring de globale forretningsmodeller for musikstreaming, og foreslår en Rettighedskommission under regeringen, ligesom de har det i England og Frankrig, der kan hjælpe musikområdet med en efterhånden ekstremt kompleks problemstilling og komme med anbefalinger til løsninger.

Det direkte streamingvederlag 

  • Dansk Artist Forbund foreslår vederlaget sammen med musikkens andre organisationer
  • Er en ny rettighed til musikkens kunstnere, som skal skal være lovfæstet i dansk lovgivning
  • Er betaling for den musik, der bliver stillet til rådighed på de digitale platforme
  • Betales direkte til artister og musikere af tjenesterne
  • Vederlaget er betaling der ligger udover eksisterende afregning fra musikselskaber og kollektive forvaltningsselskaber for ophavsret
  • Sikrer rimelig og fair betaling til den enkelte artist og musiker i henhold til EU-direktiv
  • Vederlaget kan ikke forhandles – og kan ikke overdrages til andre f.eks. et musikselskab eller lignende
  • Løfter den enkeltes rettigheder over i et kollektivt system, som kan sikre en stærkere forhandlingsposition til artister og musikere
  • Er indført i få europæiske lande, men flere lande arbejder politisk for dette princip i lovgivningen
  • Går på tværs af forretningsmodeller og tjenester
  • Vederlaget skal opkræves og viderefordeles af Gramex