Hvis man hører til blandt de frustrerede musikere, der bruger masser af tid på at lave sange, men kun modtager småpenge fra streamingtjenester, vil man nok spærre øjnene op, når man læser følgende:

”MuseIQ, den banebrydende musikstreamingplatform, er klar til at revolutionere musikindustrien med sit urokkelige fokus på gennemsigtighed og retfærdighed.”

Løftet stammer fra MuseIQ’s pressemateriale, og platformen gik online sidste efterår.

Nu er MuseIQ for alvor klar til at møde brugere og artister. Ambitionerne er meget store, og folkene bag platformen har i halvandet år arbejdet ihærdigt på at færdiggøre nyskabelsen.

Penge fra lytter til skaber

En afgørende detalje er det såkaldte “valideringssystem”, hvor betalende brugere har mulighed for at støtte deres favoritnavne direkte. Tegner man det billigste abonnement (49 kroner om måneden) råder man over en dollar (cirka syv danske kroner), som kan bruges til ”validering”. Man kan altså vælge, at de syv kroner skal gå direkte til et favoritnavn, der har musik på tjenesten.

Betaler man 89 kroner får man fem dollars til valideringer, og vælger man dyreste abonnement til 249 kroner, kan man uddele hele 20 dollars til ens yndlingsnavne.

”Denne innovative tilgang sikrer, at artister belønnes retfærdigt for deres kreativitet og hårde arbejde,” lyder det i en pressemeddelelse, som fortsætter: ”I modsætning til andre platforme forbliver MuseIQ 100 procent gratis for alle artister. Med en nem og intuitiv ’sign up proces’ kan artister hurtigt få deres musik på platformen og nå ud til et globalt publikum. MuseIQ tilbyder ubegrænsede uploads, hvilket giver artister frihed til at dele deres kreativitet uden begrænsninger.”

Oscar Stenderup Nielsen er manden bag MuseIQ. Han mener, at hele betalingsstrukturen for streaming er blevet gammeldags.
Privatfoto

Musiknørd i kulissen

Dansk Artist Forbund har talt med iværksætter og direktør bag MuseIQ, Oscar Stenderup Nielsen. Han kan berette, at han endnu ikke har trukket så meget som en krone ud af sit omfattende arbejde med at lancere platformen.

”Vi har været undervejs med idéen i over fire år. Jeg har to små børn og et fuldtidsjob ved siden af. Der er rigtig meget idealisme i foretagendet, og jeg har puttet alt, hvad jeg ejer og har, i det. Jeg er kæmpe musiknørd, og det er drivkraften. Jeg er 38 år, og da jeg var i 20’ere, forsøgte jeg mig som musiker, men talentet og vedholdenheden rakte ikke. I stedet drømmer jeg om at gøre noget for musikken. Artister bør have en stabil indtjening, så de kan koncentrere sig om det vigtigste: nemlig deres talent og lyst til at lave musik. Vi er nu nået til et punkt, hvor vi har sikret investering i virksomheden og sat et stærkt hold,” fortæller Oscar Stenderup Nielsen.

Han er helt med på, at platformen endnu har til gode at tiltrække det nødvendige antal brugere og artister.

”Det er et vanskeligt marked, hvor vi både har behov for indhold og for fans. Det er den gamle historie om hønen og ægget, og hvad der skal komme først. Vi satser på, at artisterne på MuseIQ vil drive lyttere med sig. Det oplever vi nu i startfasen, og det vil vi vækste på. Jo mere content, jo flere brugere.”

”Vi har lige lukket en investeringsrunde og laver en marketingkampagne. Vi vil være synlige på Spot Festival og forhåbentlig også på Copenhell. Vi begynder i Danmark, og det bliver en meget spændende rejse. Vi håber på organisk vækst og at komme i kontakt med dem, der forstår vores koncept,” fortæller Oscar Stenderup Nielsen.

Magt til brugeren

Ud over eventuelle valideringer modtager musikskabere med værker på platformen også betaling pr. stream. Hvor meget kan direktøren ikke sige specifikt på grund af den komplekse afregning, der også afhænger af, om et nummer er højt placeret på MuseIQ’s hitlister.

Han fortæller, at den andel, MuseIQ tager af brugerbetalingen, varierer: 40 procent fra det billigste abonnement, 20 procent af det mellemste og 6,5 procent af det dyreste.

Ifølge Oscar Stenderup kan hans platform for nogle være et alternativ til f.eks. Spotify.

”Artister, der på Spotify opnår 1000 streams af et nummer, tjener jo ingen penge. De navne er nødt til at kigge sig rundt i landskabet efter alternativer, og jeg håber, at vores forretningsmodel kan være løsningen for mange.”

Bruger I en user centric-model – altså en brugercentreret måde at afregne på?

”Jeg vil mene, at vi er den mest user centric-styrede platform, der findes. På andre platforme har brugere ikke noget særligt at sige i forhold til, hvem der får hvad for betalingen. Selv hvis man lytter meget til upcoming-navne, er det jo ikke sikkert, at de reelt får noget nævneværdigt fra streamingtjenesten. Vi giver magten 100 procent til brugeren. Når man betaler for subscription, bestemmer man også direkte, hvem der skal have pengene.”

”Der er mange som mig, der gerne vil udfordres og høre ny og spændende musik,” siger iværksætteren bag MuseIQ.
MuseIQ

Mangedobling af indtægt

Er der sammenhæng mellem hvilke kunstnere, der får tjenestens ’validations’, og hvilke navne der bliver lyttet til?

”Der er en sammenhæng, men vi er endnu i vores spæde start, så det er begrænsede summer, det handler om. Vi har nogle amerikanske navne, som har taget vores tjeneste til sig. Når de brander sig selv på sociale medier, henviser de til MuseIQ, og de udgiver også deres musik først hos os. De lokker altså fans til vores platform, fordi artisterne ved, at de kan optimere deres indtjening hos os.”

”Helt konkret er der f.eks. en hiphop-kunstner, som efter fem måneder har tjent 70 dollars hos os. Han fortalte mig, at han i løbet af et helt år kun tjente 10 dollars på Spotify. Det er selvfølgelig meget små beløb. Men det viser alligevel, at en artist kan mangedoble sin indtjening på MuseIQ – selv om vi kun er i opstartsfasen med få brugere og artister,” fortæller Oscar Stenderup.

Hos MuseIQ kan brugerne ”validere” særlige solister og bands. Dermed bestemmer lytteren i vidt omfang, hvilke navne der skal have abonnementspengene.
MuseIQ

Dårligt med drikkepenge

Dansk Artist Forbund har fået Frederik Juul Jensen til kigge på MuseIQ.

Han er ph.d.-studerende i musikstreamingøkonomi ved Université Sorbonne Paris Nord.

”For at tiltrække brugere, skal man have et stort katalog musik. Og for at tiltrække artister og pladeselskaber, skal man gerne have en masse brugere. Så det er svært at begynde for en streamingplatform. Nogle lykkes, andre gør ikke,” konstaterer Frederik Juul Jensen og tilføjer: ”MuseIQ tilbyder en alternativ løsning i forhold til de store streamingtjenester. Men i hver løsning er der vindere og tabere. Det er jo en pulje penge, der skal fordeles. Nogle musiknavne er ekstremt dygtige til at interagere med fans omkring en særlig tjeneste. De kan være vindere hos MuseIQ. Dem, der ikke er så gode til fan-interaktion, kan være taberne. De vil måske kunne tjene mere på de traditionelle streamingplatforme.”

Er det første gang, du hører om en tjeneste med ”valideringer”?

”Både og. Det er i hvert fald et bedre begreb end ”tipping”/”drikkepenge”, som er en mulighed på nogle tjenester. Det lyder jo ikke positivt, at artisterne skal leve af ”drikkepenge” fra brugere, som måske i forvejen betaler et abonnement. ”Validations” er en god term for, at nogle brugere kan bakke op om deres favoritnavne.”

”Jeg synes også, at det er en positiv grundtanke, at brugerne frivilligt kan vælge at betale et dyrere abonnement med det formål at støtte særlige navne. Spørgsmålet er bare, hvor mange betalingsvillige hardcore-fans, der er derude. Generelt er betalingsvilligheden hos forbrugerne jo ret lav, når det gælder streamingtjenester,” siger Frederik Juul Jensen.

Forsker i musikstreaming, Frederik Juul Jensen, ser tegn på, at de etablerede streamingtjenester bevæger sig mod en mere brugercentreret afregning: ”De store tjenester vil muligvis snart tilbyde fan-funktioner og betalinger, som måske kan sammenlignes lidt med dem fra MuseIQ,” spår han.
Privatfoto

Mulig konkurrent

Er forretningsmodellen holdbar?

”Det kommer an på ambitionerne: om det er ment som et alternativ til Spotify eller om det mere er målrettet fans. Hvis man som bruger kun skal betale 49 kroner om måneden, så er det nok svært at få de store pladeselskaber og musiknavne til at rykke over på tjenesten, når abonnements-priserne er højere på andre platforme.”

”Måske bliver MuseIQ mere en konkurrent til SoundCloud. Sidstnævnte er også interaktiv, og det handler meget om upcoming-artister, som kan blive opdaget af meget musikinteresserede brugere. Jeg ser MuseIQ som et supplement. Ikke som en platform, der vil udkonkurrere f.eks. Spotify,” siger musikforskeren.

Tilbage til MuseIQ-iværksætter Oscar Stenderup Nielsens planer om at starte en forandring i streamingmarkedet.

”Vi vil facilitere ”revolution” for uafhængige artister. MuseIQ er et uafhængigt firma, og vi ønsker at fortsætte denne rejse. Vi vil gerne integreres i branchen, men ikke underlægge os den. Vi har selv udviklet og skabt vores validation-system helt fra bunden. Der findes andre firmaer, der forsøger at ændre branchen, men jeg kender ikke til platforme, der ligner vores. Vi har skabt et økosystem, der sikrer kunstnere et alternativt indtjenings-grundlag. Vi er nået til et punkt, hvor hele betalingsstrukturen for streaming er blevet gammeldags. Den trænger til et gennemsyn. Spotify er en rigtig god tjeneste, men det er også meget svært for dem at revidere deres udbetaling. De kan ikke på samme måde hjælpe upcoming-navne med deres nuværende system. Det skaber et marked for en service som vores,” konstaterer Oscar Stenderup Nielsen fra MuseIQ.

Han er heller ikke så ”revolutionær”, at han vil lægge sig ud med forvaltningsselskaber: ”Vi er i dialog med Koda, og bolden er lige nu på deres banehalvdel. Vi vil meget gerne have en aftale på plads. Jeg håber, at Koda snart vender retur med et oplæg, men vi er en helt ny ‘størrelse’ at forholde sig til, så det er forståeligt, at det måske kræver lidt ekstra tid,” siger MuseIQ-direktøren.

Læs mere om MuseIQ og få information om appen her.