dansk artist forbund ønsker alle en god sommer
dansk artist forbund ønsker alle en god sommer
dansk artist forbund ønsker alle en god sommer

Om
Dansk Artist Forbund

Vi styrker artister og musikeres rettigheder og arbejde

Dansk Artist Forbund et fagligt og professionelt fællesskab for musik og fysisk scenekunst. Som fagforbund repræsenterer vi artister, der arbejder i musik, scenekunst og underholdningsbranchen.

Medlemmerne spænder vidt – lige fra plakatbærende musikartister, over producere og musikalske sidemen til selvproducerende dansere og skuespiller, til hospitalsklovne og specialiserede discipliner indenfor cirkus, trylleri og drag performance.

Dansk Artist Forbund står til rådighed for alle medlemmer med specialiseret rådgivning. Vi forsvarer artister og musikeres rettigheder og arbejdsvilkår, både kollektivt og individuelt, overfor arbejdsgivere, kontraktpartnere, lovgivere og andre myndigheder.

I forbundets bestyrelse er alle medlemmerne selv optrædende og skabende artister – musikere, performere eller producere  – og ved fra eget arbejdsliv, hvad det kræver, når man selv skal drive sit kunstneriske og kommercielle virke.


Musik- og scenekunst vokser i betydning og økonomi

Dansk Artist Forbund arbejder målrettet for at sikre de kunstneriske rettigheder og den fortsat stigende værdi, som musiske og fysiske artister skaber, både i økonomien og på samfundsplan.
Forbundet er politisk aktiv sammen en lang række organisationer i Danmark, og i den europæiske organisation IAO, samt den internationale artist sammenslutning FIA.

Lige adgang, mental sundhed og trivsel, kønsbalancemål og trygt arbejdsmiljø

  • Sammen med flere af musikkens organisationer har vi sat 11 kønsbalancemål, der skal sikre en større ligestilling inden 2030. Se målene her: 2030_Kønsbalancemål
  • Forbundet er en af initiativtagerne til Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling, der arbejder for et mere bæredygtigt musikliv.
    Dansk Artist Forbund har tilsluttet sig partnerskabets kodeks for lige adgang: Musiklivets_Kodeks for lige adgang, og arbejder med anbefalingerne til at øge den mentale sundhed og trivsel i musikken: Musiklivets_Sammendrag af delrapport_anbefalinger
  • Dansk Artist Forbund er en del af Trygt Rum Netværket, der ønsker at skabe et respektfuldt og professionelt arbejdsmiljø i musikbranchen.
    Netværket tilbyder rådgivningslinje til alle i musik- og kulturbranchen der har oplevet grænseoverskridende adfærd, seksuelle krænkelser eller chikane. Læs mere om telefonen her.
    Trygt Rum Netværket har også udformet en handleguide til god adfærd i musikbranchen. Se den her: Trygt Rum_Handleguide

 

Artisternes stemme i over 100 år

Dansk Artist Forbund blev dannet i 1918 for at sikre økonomi og rettigheder for den enkelte kunstner på scenen.

Rettighedsmidler

Dansk Artist Forbund administrerer ophavsretlige vederlag. Vi videreformidler rettighedsmidlerne både via ansøgning til kulturelle og uddannelsesmæssige formål, og som individuelle vederlag til musikudøvere og artister indenfor cirkus.
Læs om forbundets fordelingspolitik her.

Centrale opgaver

 

  • At sikre udøvende kunstneres rettigheder
  • At sikre ordentlig betaling for kunstnerisk arbejde
  • At skabe mere anerkendelse af de kunstneriske fag og deres brede betydning
  • At arbejde for kvalitetsuddannelser til det kunstneriske arbejdsmarked
  • At arbejde for lige adgang til uddannelse, arbejde, karriere og løn